Hvad søger du?

To-do’s | August 2017



August er allerede godt i gang, men for mig startede måneden på en måde først i fredags, da jeg lukkede arbejdscomputeren ned og kunne se frem til to ugers ferie 😀

Siden da har jeg bl.a. spist 4 is, spist lækker mad hos Gemyse og drukket kolde øl til Fredagsrock i Tivoli, nydt solen (yay!) og været på roadtrip med min søde mor fra Sjælland-Flensborg-Århus for at handle lidt ind. Nu sidder jeg spændt og venter på det bliver eftermiddag, så jeg kan stikke afsted til Smukfest!

August er altid fyldt med gode arrangementer og jeg har lidt forskelligt på programmet. Derudover plejer solen at vise sig fra sin gode side og hvis vi udelader den første uge i regnskabet, så spår jeg at august bliver god 😉

I august skal jeg …

… som sagt til Smukfest og det bliver dejligt med en uge fyldt med anti-dagligdage, hygge, musik og (forhåbentlig) sol!

… prøve at slappe så meget som muligt af i min ferie, så jeg kan få batterierne ladt op.

… måske forbi Zulu Sommerbio for at se et par gode film?

… sørme også et smut til Wonderfestiwall med en veninde og hendes kæreste. Vi skal (heldigvis) bo i sommerhus og ikke campere på festivalen, men der er god musik på programmet og jeg er sikker på det bliver skidehyggeligt. Derudover har jeg aldrig været på Bornholm, så det glæder jeg mig til! Når jeg er derovre skal jeg helt sikkert også forbi Bornholms Ismejeri, som jeg er så heldig at kende folkene bag igennem mit arbejde.

… holde sommerfest med mit arbejde, hvilket betyder en masse lækker mad, (natur)vin og hygge.

… til For Evigt Hiphop i Rødovre for at høre en masse god musik med min BFF ?

… begynde at træne lidt igen. Jeg er faldet alt for meget af på den og jeg kan mærke min krop ikke er særlig glad for det, så må hellere gøre et forsøg på at lave om på det!

Har i nogle gode planer på programmet i august? 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mail vil ikke blive offentliggjort. Felter med * skal udfyldes.