Hvad søger du?

Mit forbrug | 2. kvartal 2017



2. kvartal er overstået og det er derfor blevet tid til en update på mit forbrug. Jeg har købt mindre end jeg gjorde i 1. kvartal og er faktisk lidt stolt – man skal huske at klappe sig selv på skulderen når man kan 😉 Jeg er nok nået til et punkt hvor jeg ikke rigtig skal tænke over at købe mindre (og undgå unødvendige køb) – det er blevet en naturlig vane, hvilket gør det lettere at praktisere i hverdagen. Det har også taget mig godt og vel et år at komme her til, så hvis andre derude er i gang med at minimere deres forbrug, vil jeg anbefale at man giver processen den tid den har brug for – så skal det nok komme af sig selv 🙂

Her er listen over de ting jeg har købt de sidste 3 måneder:
Tøj mm.:
Sommerjakke – mangel
Softbra – udsalgskøb
Sweatshirt/hyggetrøje – impulskøb på ferie

Beauty:
Tørshampoo – refill
Balsam travelsize – refill
Håndcreme travelsize – refill
Øjenmakeup-fjerner travelsize – refill (givet videre)
Hårmousse (x2) – refill
Shampoo travelsize – refill
Balsam – refill
Negleolie – refill
Læbepomade (x2) – refill
Mascara – refill

Andet:
Sustain Daily magasin
L.O.C LP (limited edition) – samleobjekt
Støvsuger – opgradering

Efter hver ting jeg har købt jeg skrevet nogle betegnelser og det er noget jeg tænker over hver gang jeg skal købe noget nyt, så jeg ved hvilken kategori de falder ind under og om det er noget jeg har brug for. Her kommer en lille forklaring på det forskellige kategorier:

Opgradering – jeg ejer en lignende ting i forvejen, som skal opgraderes enten fordi den pågældende ting er i stykker, slidt eller jeg vil have den i bedre kvalitet mm. Den gamle ting jeg har, bliver så enten smidt ud, solgt eller givet væk.

Refill – På beauty fronten køber jeg stort set kun produkter jeg har opbrugt og har brug for igen. Jeg vil rigtig gerne minimere mine beauty-køb, men jeg er ved at udskifte nogle af mine produkter og derfor køber jeg en del rejsestørrelser for tiden, så jeg kan afprøve hvad der virker bedst til mig. Min beauty-rutine er efterhånden meget simpel, men vil som sagt gerne skære endnu mere ind til benet, så jeg kun har brug for et minimum af gode, brugbare produkter.

Mangel – Dette er ting jeg ikke har i forvejen (eller tidligere har smidt ud, solgt eller givet væk) og som jeg føler jeg mangler.

Udsalgskøb – Ja, dette siger næsten sig selv, men selvom den pågældende ting er køb på udsalg, så køber jeg kun ting jeg enten mangler eller vil opgradere.

Impulskøb – Igen siger det sig selv og den form for køb, prøver jeg at undgå så vidt som muligt – de sidste 3 måneder er det kun blevet til en sweatshirt købt på min ferie på Madeira, fordi jeg ikke kunne stå for unicorn printet med Ralph fra Simpsons 😀

Diverse – Her falder køb som Sustain Daily magasinet og L.O.C LP’en ind. Det er ting som jeg ikke har ‘brug’ for, men som giver mig en eller anden form for glæde eller værdi at købe/eje.

Den sidste måneds tid har jeg oplevet lidt shoppetrang, men tror det er fordi sæsonen skifter og jeg ikke har så meget sommertøj. Jeg er i gang med at finde ud af hvad jeg mangler i garderoben, så jeg kun køber ting jeg reelt har brug for og ikke ender med at impulsshoppe – især nu hvor der er udsalg over alt 😉

Andre derude der er i gang med at minimere jeres forbrug? 🙂

2 kommentarer

  • Det her var så interessant at læse, specielt fordi jeg også har besluttet at få styr på mit forbrug og økonomi. Jeg er virkelig inspireret over din måde at opdele det på, og vil prøve at gøre det samme selv.
    Og også sjovt at se, hvad andre bruger deres penge på!

    • Hvor er det bare skønt at høre! Det kan også være ret uoverskueligt, at finde ud af hvordan man lige skal gribe det an, så er rigtig glad for du kan bruge det 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mail vil ikke blive offentliggjort. Felter med * skal udfyldes.